Søg

Vi har brug for pauser

Det er egentlig tankevækkende, at jeg skriver om behovet for at holde pauser, når det er noget jeg i det meste af mit liv ikke har gjort. Og nok netop derfor lægger det mig så meget på hjertet at dele ud af det.


Jeg voksede op med en meget dominerende far. Det var hans arbejdsliv, det hele koncentrerede sig omkring. Der var ikke plads til mig, og jeg prøvede at få fars accept ved at være den dygtige pige. Hvis jeg bare gjorde det og det bedre, så måtte han da se mig. Jeg blev god i skolen, ligesom så mange andre piger bliver.


På arbejdspladser har jeg også knoklet og ikke levnet mig selv pauser. Jeg var hende den effektive. Pauser var "spild af tid", og jeg kunne da godt lige nappe en opgave mere. Men efter mange år kørte jeg træt i det om eftermiddagen - næsten hver eftermiddag. Mit hoved myldrede med tanker, jeg havde svært ved at prioritere opgaver, fik tunnelsyn omkring løsninger på opgaver, sov dårligt og blev meget mindre social end jeg ellers er.


En kort stressperiode lærte mig, at jeg ikke kan presse mig selv så meget. Og jeg øver mig nu i at give mig selv de nødvendige pauser. Jeg må godt slappe lidt af engang i mellem! Men hamsterhjulet fanger mig alligevel engang i mellem, og når jeg opdager det, ved jeg at jeg har brug for selvomsorg. Så kigger jeg ud af vinduet, laver noget helt andet, går en lille tur, trækker vejret dybt, åbner vinduet, nyder naturen eller hører skøn musik. Nogle gange sætter jeg høj musik på, danser og synger. Det kan være så skønt at komme ud af hovedet og ned i kroppen!


Når jeg er ude at undervise i at holde gode pauser møder jeg rigtig mange, hvis arbejdsliv også er præget af travlhed - og hvor de ikke levner sig selv pauser. Nogle er nervøse for hvordan det bliver opfattet af ledelsen. De vil jo gerne opfattes som motiverede og engagerede medarbejdere. Derfor er det med stor, stor glæde jeg oplever, at nogle ledere nu anbefaler deres medarbejdere at holde pauser og inviterer mig til at komme og undervise i hvordan man holder gode pauser for hjernen.


Jeg oplever også hvordan det lille frø, som en pause kan være, breder sig, så medarbejderne begynder at drage mere omsorg for sig selv og hinanden. Fx ved at tippe hinanden om mindfulness apps og øvelser, holde pauser på andre måder og minder hinanden om de vigtige pauser.

Foto: MejFoto

11 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Bekymrer du dig meget?

Jeg møder rigtig mange, der fortæller at de har rigtig mange bekymrede tanker, og at de bliver trætte af det. Så du er ikke alene om dine bekymringer! Det er helt almen menneskeligt at bekymre sig. Fa

Mind Break v. Benedicte Due

info@mind-break.com

28400071

CVR 35313982

Forretningsbetingelser

  • Facebook Social Icon
  • Instagram

© 2019 Mind Break/Benedicte Due