Søg

Om mindfulness og at kende kilden til sin glæde


Siden barndommen har jeg elsket at skøjte, var aldrig rigtig dygtig til det og kom derfor kun med til een nem konkurrence, men jeg nød farten under fødderne, friheden og at bevæge mig til musik. Nogle gange trænende jeg med Danmarks bedste, og kom virkelig til kort. Jeg blev teenager, bange for at falde, min krop forandrede sig så min balance blev dårlig, og psykisk led jeg, fordi min far havde alt for høje forventninger til mig. Jeg har siden hygget mig med at skøjte, når jeg havde tid efter børnene blev store. Jeg meldte mig ind i en klub for at lære mere. Der er jeg efterhånden blevet opfordret af flere trænere til at stille op i nationale og internationale konkurrencer for seniorer! Det kom helt uventet - og jeg fik mod på at stille op i en konkurrence. Men hele tiden med en stemme, der sagde at jeg var for gammel, for langsom til at lære, for ringe konkurrence mentalitet, for tyk til en skøjte kjole osv osv. Jeg bad trænerne om et program, og måtte bede om det 4-5 gange inden jeg fik det, under 2 uger før konkurrencen. Tænkte at jeg aldrig ville nå at lære det, havde også fået nye skøjter der skulle løbes til, og var ked af at blive så nedprioriteret. Troede det var pga min alder, indtil jeg opdagede at jeg overhovedet ikke var den eneste. Trænerne havde bare meget travlt!

Jeg har også kæmpet med at skulle være i centrum, alene på isen, men det har hjulpet mig at gå til dans i karma klubben, hvor man bare danser løs, som man har lyst til. Det gik op for mig, at jeg har det ok med at blive set, når jeg gør noget jeg elsker! Så er jeg (forholdsvis) ligeglad med hvad andre tænker.

Jeg stillede op med den klare holdning, at det vigtigste for mig var at deltage - uanset resultatet! Og at det måske var første konkurrence ud af flere, og derfor blot en mulighed for at øve.Jeg løb, glemte halvdelen af mit program undervejs, men gik ikke i panik. Jeg improviserede helt vildt og undervejs huskede jeg nogle af de ting, jeg havde glemt. Det måtte gå, som det gik. Jeg havde trods alt kun haft under 1 uge til den sidste halvdel af programmet.....

Bagefter havde jeg absolut ingen fornemmelse af, hvordan det var gået. De andre lavede nogle sværere ting, syntes jeg. Og så kom præmieoverrækkelsen, hvor jeg meget overraskende fik guld! Flere lykønskede mig, og jeg blev opfordret til at deltage i flere internationale konkurrencer, som jeg og træneren slet ikke havde hørt om før. Nu er jeg lettet, overrasket fordi at vinde er nyt for mig, og jeg har så meget lyst til at fortsætte og se hvor vidt jeg kan drive det.

Jeg tror på, at man skal gøre det, man føler sig tiltrukket af, og hvor man føler bobler og glæde indeni. Pyt med hvad andre tænker! Gør det for din egen skyld og gør det for at blive glad. Mange har glemt hvad der gør dem glade i hverdagens pligter og forventninger. Så kan man prøve sig frem og huske tilbage på, hvad der skabte glæde i dig i barndommen.

Jeg tror mindfulness træningen har hjulpet mig. Fx brugte jeg de 7 principper: 1. Ikke stræben: jeg deltog kun for at prøve det 2. Tålmodighed: jeg aftalte med mig selv, at det var første konkurrence ud af måske flere og jeg havde fået nye skøjter, som jeg skulle løbe til - det tager tid! 3. Accept: da jeg glemte halvdelen af programmet kritiserede jeg ikke mig selv, jeg mindede mig selv om at jeg kun havde haft en lille uges tid til at lære det 4. Letting go: jeg gav slip på tanker om at jeg var for gammel, for tyk til en skøjtekjole osv. osv. 5. Beginners mind: Jeg så konkurrencen som en ny oplevelse, som jeg skulle have tid til at tilpasse mig til 6. Ikke-dømmende: uanset hvad der skete, så var det vigtigste for mig at deltage 7. Tillid: Da jeg glemte halvdelen af programmet gik jeg ikke i panik, men tænkte at det måtte gå som det gik. Jeg havde tillid til, at jeg nok ville komme i tanke om programmet undervejs - eller improvisere mig frem.

2 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Bekymrer du dig meget?

Jeg møder rigtig mange, der fortæller at de har rigtig mange bekymrede tanker, og at de bliver trætte af det. Så du er ikke alene om dine bekymringer! Det er helt almen menneskeligt at bekymre sig. Fa

Mind Break v. Benedicte Due

info@mind-break.com

28400071

CVR 35313982

Forretningsbetingelser

  • Facebook Social Icon
  • Instagram

© 2019 Mind Break/Benedicte Due