Søg

Meditation - det skulle være så godt, men hvordan gør man det?

Jeg oplever mange, der meget gerne vil meditere, men som ikke får det gjort af mange årsager. Ofte er det fordi

- de tror de gør det forkert

- de kaster sig ud i at meditere for længe

- de mister motivationen

Der er nogle nemme tips til at få mediteret:

1. Det er absolut nemmest at lære, hvis du bliver undervist i det. Du lærer heller ikke at løbe et marathon ved bare at gå i gang. Det kræver træning. Gå til undervisning, gerne et fysisk sted snarere end online, hvor du kan spørge ind og hvor du kan høre de andres erfaringer. Der er masser af misforståelser omkring meditation, og det er rigtig godt at få dem forklaret. Fx oplever jeg mange, der tror at målet med meditation er at blive tanke tom. Det er det ikke! Målet er at blive bevidst om sine tanker. Kun ved at blive bevidst om tankerne, kan vi ændre dem.

2. Lyt til guidede meditationer. Vores tanker springer hist og pist og får lynhurtigt travlt med alt andet end at meditere, hvis du selv skal prøve at meditere. Derfor er det helt klart nemmest, hvis du lytter til guidede meditationer, hvor du får fortalt hvad du skal gøre. Tankerne vil stadig springe rundt, men formentlig mindre.... Og find en guidet stemme, som du kan lide at lytte til. Ellers bliver det bare op ad bakke. Der er rigeligt at plukke af fx på youtube eller mindfulness apps. Jeg bruger selv Headspace dagligt (og får ingen provision), men den er på engelsk. På dansk vil jeg gerne anbefale "Åben og rolig" (gratis).

3. Mediter i starten i kort tid. Fx er 10-15 minutter hver dag/hver anden dag langt bedre end 45 minutter én gang om ugen. Så er det overkommeligt - og dermed meget nemmere at få gjort. Efter et stykke tid bliver det måske som at børste tænder - dagen er bare ikke god uden ;-)

4. Det tager tid at lære! Nogle siger 21 dage, så giv ikke op i starten. Du vil formentlig blive overvældet over at opleve, at der er SÅ mange tanker. Nogle oplever det som om, at der er flere tanker end ellers - men det er bare fordi du er blevet opmærksom på, hvor mange tanker du har! Så giv ikke op. Sæt i hvert fald 3-4 uger til det. Hvis du kan finde et fast tidspunkt på dagen, er det nemmest at huske. Fx som det første du gør om morgenen, inden du tager på arbejde, på vej på arbejde (med mindre du kører bil eller cykler), inden du tager fra arbejdet (godt for småbørnsforældre), som det første når du kommer hjem eller inden du skal sove. Prøv dig frem indtil du finder en god rutine. Jeg gør det på vej til og fra arbejde i S-toget, hvor jeg lytter til en meditation på ca. 15 minutter. Det fungerer så fint for mig. Mine dage er helt anderledes, når jeg ikke får mediteret. Så er jeg træt og ufokuseret.

Jeg holder kurser og retreats i mindfulness meditation, som du er meget velkommen til at deltage i.

Jeg har også indtalt nogle meditationer, som du kan købe, downloade og lytte til hvor som helst du er.

Se mere på www.mind-break.com

3 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

Bekymrer du dig meget?

Jeg møder rigtig mange, der fortæller at de har rigtig mange bekymrede tanker, og at de bliver trætte af det. Så du er ikke alene om dine bekymringer! Det er helt almen menneskeligt at bekymre sig. Fa

Mind Break v. Benedicte Due

info@mind-break.com

28400071

CVR 35313982

Forretningsbetingelser

  • Facebook Social Icon
  • Instagram

© 2019 Mind Break/Benedicte Due